fredag den 24. oktober 2014

Coffeer

Idé:
I bussen gennem det nordjyske kom vi på den fantastiske, dog ikke helt simple, idé med at vi skulle blande kaffe og varm øl for at lave en god og revolutionerende kaffedrik.

Vi ville lave 4 forskellige variationer:

1: Lys øl (fantastisk Tuborg), opvarmet og blandet med friskbrygget kaffe.
2: Stærkere øl (lækker Giraf), opvarmet og blandet med friskbrygget kaffe.
3:Lys øl (fantastisk Tuborg), opvarmet og blandet med instant kaffepulver.
4:Stærkere øl (lækker Giraf), opvarmet og blandet med instant kaffepulver.



Opskrift:
Hvis du nu sidder derhjemme og gerne vil lave din egen coffeer, får du her opskriften til denne spændende varme drik.

Friskbrygget kaffe og varm øl:
1: Varm dine øl op i hver sine gryder, mens kaffen står og brygger. Øllen skal være 2x lillefinger lummer.



Der kan med fordel røres i øllen under opvarmning for at skabe en mere luftig smag og for at fjerne skummet.

2: Hæld de opvarmede øl over i forskellige glas, og fyld glasset halvt op med øl. Hæld derefter en passende mængde frisk brygget kaffe oveni.





3: Drik kaffen langsomt og nyd smagen og læg mærke til den flotte skum som lægger sig på toppen. Den minder om en rigtig god fadøl.

Instant kaffe og varm øl:
1: Put kaffepulver i forskellige glas.


2: Hæld dine varme øl op i glassene og rør rundt til kaffen får en delvist opløst konsistens.


3: Nyd kaffen med en god ven (bør ikke drikkes alene!).




Hvordan gik det?
Friskbrygget kaffe:
Denne kaffe er meget rund da den først rammer tunge, idet den nærmest triller over den, hvor den bløde kaffesmag blander sig perfekt med en mere syrlig og jernagtig øl smag og danner en spændende harmoni i munden som kan være svær at få ud af tankerne efter en slurk.

Denne kaffe er klart målrettet til folk som er vant til øl, men som endnu ikke er de store kaffedrikkere da kaffesmagen ikke er så skarp, og du smager mere den lumre øl. Denne smag kan dog også nydes af habile kaffedrikkere som bare vil prøve noget nyt.

Instant kaffe:
Denne kaffe er helt sikkert en større smagsbombe en coffeer'en med friskbrygget kaffe da kaffepulveret giver en skarpere smag. Her skal du nok have drukket kaffe igennem flere år, og også være ret god til at drikke øl, (og/eller bare være grønlænder). Smagen er ikke så intens i starten men når den lumre væske bliver sunket får den lov til at ånde og dette omdanner hurtigt den blide smag til en intens kaffesmag med eftersmag af varm øl i svælget.

Alt i alt to spændende kaffevariationer!

Gode ting:
- En ny og forfriskende smagsoplevelse af alkohol og koffein
- Løser problemer med forstoppelse... begge veje

Dårlige ting:
- Forberelses- og nydelsestiden er langvarig og er derfor ikke velegnet til pendlerlivet
- Det kan være relativt svært for nogle mennesker (selvfølgelig forholdvis få), at nyde disse kombinationer

Karakter:
Sammenlagt karakter for disse to variationer på en skala fra 4 til 27 får de et velfortjent 4 tal.


Opfundet, udført, testet og skrevet af: Jeppe og Martin
Dit KaffeTeam XOXO


50:50

Ide:
Meget enkel, 50% Kaffe Pulver, 50% Vand. Det bliver godt.


Hvordan gik det:
Lad os bare sige at kaffen blev utrolig stærk! vi var 4 personer til at drikke den og det tog virkelig lang tid at få hele koppen tømt! Kaffen var virkelig det stærkeste jeg har smagt i lang tid! Når man drak den kunne man i starten ikke smage noget, men så gik der 2 sekunder og så fik man en underlig smag af noget meget surt, som man ikke helt kunne sætte ord på, men man fik en underlig smag af bræk i munden og en sjov lyst til at spytte konstant. Hvis man syntes Mamba Coffee var slemt, så undgå en 50:50.

Gode ting:
- Man bliver vildt hyper, i et kort stykke tid.

Dårlige ting:
- Smager surt.
- Man får lyst til at brække sig.
- Du drikker nok ikk meget mere kaffe resten af dagen.

Rating:
Fra en skala mellem 4 og 27
IKK MERE END 5!